Camilla

JegVedDuKan.dk

v/Coach & Madmentor Camilla Ørum Odér

Hvorfor?

Jeg gør det fordi jeg elsker, at gøre en forskel for andre


Jeg brugte flere år på at finde min plads i erhvervslivet. Jeg har siddet med regnskaber i mange år, som regnskabansvarlig og tjente gode penge. Men for mig var det bare ikke lykken. Min lyst til kreativitet og lyst til at hjælpe andre blev ikke rigtig stillet i disse job. Jeg sadlede om, læste til sygeplejerske. Der skulle ske en ændring, jeg ville være glad ved det jeg lavede. Så ud af den dyre lejlighed ved søerne i København og ind kom en billig leje lejlighed. Behøver jeg at sige, at manden ikke var begejstret. Men hvis det var det jeg ville - så..! 

Som sygeplejerske så jeg hvor megen skade en overvægt gør, hvor megen sygdom den kan følge med sig og hvordan overvægten  helt unødvendigt forlænger alle slags sygdomme.

Jeg så hvor meget en overvægt kan besværliggøre livet. Både fysisk og helt klart også psykisk. Jeg prioriterede altid som  sygeplejerske  at arbejde tæt sammen med diætister og fysioterapeauter i forsøget på at bedre patientens hverdag både som indlagt og hjemme.. Jeg har forsøgt at komme på forkant med de følgesygdomme som en svær overvægt kan give.

Jeg har set hvor stor en indvirkning kosten og motionen har på hele vores liv, helbred og vores glæde i hverdagen. Hvis kroppen er i balance og får det den har brug for, så er det også en rask, glad og stærk krop.

Som menneske har Jeg altid selv været “en af dem, der måtte kæmpe for ikke at tage på og kæmpe for at tabe mig” - Det var jeg i hver tilfælde overbevist om!

At uddanne mig som slankekonsulent, coach og madmentor var den helt naturlige vej for mig, efter både mine egne og mine patienters oplevelser omkring kampen imod kiloerne.. 

Min drøm var og er at hjælpe andre af med kiloerne og øge deres selvværd. Ligeså vigtigt er, at  kiloerne ikke tages på igen.  At jeg sammen med mine klienter idag finder frem til  hvorfor  de har den livsstil de har og hvordan den kan ændres. Hvilke uhensigtssmæssige mønstre der spænder ben for klienten. Hvordan kan  glæden ved en sund livsstil findes...osv.  

Min drøm om at  gøre en forskel for andre lever jeg nu hver dag.

♥ ♥ ♥

Mit slanke helvede

Skal livet være en lang slankekur?


Jeg har siden jeg var ganske ung, brugt meget energi på at skulle tabe mig.  Jeg skulle altid lige tabe mig. Når jeg ser tilbage, var jeg faktisk ganske normal vægtig, som ung. Men jeg følte mig stor og klodset.

Alle de slankekure endte ud med at jeg rent faktisk tog på og tog på. Mit spisemønster, blev fuldstændig smadret. Jeg spiste som regel efter en kur eller efter hvordan jeg havde det. Jeg stoppede med at lytte til hvad min krop i virkeligheden havde brug for. Og mit selvværd og kærligheden til min krop svandt ind.

Tænk hvis jeg kunne ha’ været det foruden!

Nu er jeg er så heldig, at jeg er beriget med en dejlig mand og 3 herlige unger. 3 graviditeter har jeg gennemført, hvor jeg hvergang har været større end en hval - også lang tid bagefter. Det med at tabe sig af at amme gjaldt i hver tilfælde ikke for mig!!

Jeg har prøvet alle kure i hele verden, tror jeg..Jeg er startet forfra hver eneste mandag, hver den 1., efter hver ferie..Jeg har endog prøvet at starte op om onsdagen, bare for at prøve noget nyt..Ja jeg har vel også prøvet at starte hver morgen, for så at opgive hen ad dagen. Kender du det?

Men en dag måtte nok være nok.. Løsningen måtte jo findes..Og det gjorde den.. I mit hoved.  Det er en kæmpe  lettelse, at kunne ændre sine vaner og tanker om mad, på en måde så maden ikke fylder så meget i hovedet.. Nu er der blevet plads til at tænke på alt det sjove.. I stedet for at gå at overveje om det nu var et fornuftigt spise valg..Skulle jeg nu lige spise en kiks til, og hvorfor åd jeg nu hele pakken.. Pokkers osse!!! Hvor er Jeg dog bare svag...! Men imorgen...så...!

Ja sådan har Jeg tænkt i mange mange mange år..

Kender du det?

Så kan Jeg glæde dig. Det er faktisk muligt at ændre sine tanker om mad, ændre dine mønstre, mærke hvad din krop har brug for.

Det er muligt, at få et bedre selvværd og tilmed også tabe de overflødige kilo.

Det er muligt at elske sig selv!!

Tidens gang


  • HH handelsskole 1987-1989
  • Revisorelev 1989-1991
  • Bogholder og Regnskabsansvarlig 1991 - 1995
  • Sygeplejerskeuddannelsen 1995-1998
  • Sygeplejerske Nefrologisk Riget 1998-2001
  • Sygeplejerske ortopædkirurgisk Køge 2001-2007
  • VikarSygeplejerske hjemmeplejen mm 2007-2009
  • Uddannet Slankekonsulent  v / AT Work 2008
  • Uddannet Business- og Life coach ved Manning Inspire 2011
  • Certificeret Madmentor 2019 v/Marie Steenberger og Sofia Manning

Camilla har tidligere sagt:


Gid det var mig.

Det der vil jeg aldrig kunne lære at gøre.


Jeg er en af dem, der må kæmpe hele livet for ikke at tage på. Jeg skal bare kigge på en kage, så sidder den på sidebenene.


Jeg kan ikke løbe, det har jeg aldrig kunnet - det ligger ikke i mine gener.


Det  er surt og hårdt at spise sundt og motionere.




Camilla siger nu:


Efter at ha løbet i snart 9 år, ved jeg at alle kan lære at løbe.

Jeg ved at alle kan gøre det de gerne vil.


Jeg skal spise en kage for at den sidder på sidebenene.


Det  var  hårdt evig og altid at være på slankekure . Det var hårdt, at have det dårligt med  med mig selv og min krop.


Jeg elsker mit job som coach og slankementor. Jeg får bobler i maven, hvergang en klient tager et skridt tættere på målet..



JegVedDuKan

- få et lettere liv :-)